Sæt tal på din smerte…

Du kan følge udviklingen af en skade, og du får lettere ved at beskrive effekten af en behandling. På den måde bliver det mere håndgribeligt at lytte til kroppen.

Vi kommer ofte til kort, når vi skal forsøge at beskrive smerten for andre, fx lægen eller fysioterapeuten. Det er nemlig ikke andre end os selv, der kan mærke smerten.

En mulighed er at sætte et tal på mellem nul og ti, hvor nul er ’ingen smerte’, og ti ’den værst tænkelige smerte’. Det kaldes en visuel analog skala, forkortet VAS-skala eller bare ’VAS’.

Godt redskab

Skalaen giver dig mulighed for at beskrive intensiteten af den smerte, du oplever. Det er nyttigt, når du er skadet, fordi du så kan følge udviklingen, fx ved at notere et tal i din kalender eller træningsdagbog.
 
Bliver det værre eller bedre? Er der et mønster? Provokerer bestemte aktiviteter? Hvis ja – hvor meget og hvor længe?

Det er spørgsmål, som du lettere får hold på, hvis du løbende sætter tal på smerteintensiteten.
Samtidig har du et godt redskab, hvis du må søge behandling.

Du kan kort og præcist beskrive, hvordan udviklingen har været rent smertemæssig. Det er nyttigt, fordi vi, bredt set, må antage en vis sammenhæng mellem skadens omfang og den smerte, du oplever.

Letter kommunikationen

Kommunikationen med behandleren bliver på den måde ofte lettere. Og i et behandlingsforløb kan du følge med i, om tallene rykker nedad.

På den måde kan du komme med en konkret tilbagemelding og diskutere eventuelle ændringer i behandlingen.

VAS-skalaen er naturligvis en grov forenkling af nogle meget komplekse ting. Men vi har ikke rigtigt andre brugbare redskaber, og skalaen giver os trods alt nogle muligheder for at beskrive og meddele os på forståelig måde.

Læs mere i Udspil

Du kan læse mere om smerteskalaen i DGI's magasin Udspil nr. 7.